Det er ingen hemmelighed at sangene på albummet er meget simple i deres opbygning og struktur. Det der holder liv i dem er spilleglæde og når vi taler om spilleglæde må jeg nævne Chapper. Lise havde spurgt Chapper om han ville være med på to sange og til vores begges store overraskelse og glæde sagde han ja. Han kiggede forbi studiet og vi talte om udtrykket og hvad der var hensigtsmæssig og mindre hensigtsmæssig. Så fik han musikken med sig og indspillede det i sit hjemme studie. En uge senere og foruroligende tæt på deadline, stod jeg på Råhuset og var vært på Open Stage Listningroom. En mail fra Chapper tikkede ind med en mp3 vedhæftet. I beskeden spurgte han om jeg synes det var den rigtige retning. Jeg gik ud på wc’et hvor der var ro, for at lytte. Det var intet mindre end fantastisk – helt igennem alt for meget, perfekt og fuld af den glæde vi så gerne ville formidle.

Sangen ”Rytmen i min krop” som var meningen skulle slutte albummet af, havde både Lise og jeg været meget tilfredse med fra starten. Den var skrevet som et AtlanticSoul/Motown sang, en stilart der ligger meget nært Lises hjerte. Men sange opfyldte ikke sit mål. Målet var at den skulle være rolig og børn og voksne skulle ligge og slappe af og lytte til deres hjerte slå. Problemet var at vi havde indspillet den som en kind dans, men burde have indspillet den som new age. Så med tungt hjerte besluttede vi at fjerne trommer, bas og guitar. Tilbage var en stortrommen, PAD lyd, blæsere og uh-kor. Til det indspillede jeg en spansk guitar og Daniel Bonde kom forbi studiet og spillede en smuk trompet solo. Men vi kunne ikke bare smide vores soul nummer ud, så det blev besluttet at det skulle være til fri download på nette. Lise måtte indsynge en vokal til begge udgaver, da vi ikke synes at det fungerede at genbruge den samme vokal til begge versioner.

Albummet blev mixet på ca. én uge. Mens jeg mixede lavede jeg også de sidste dubs. Egentligt kan det være lidt noget rod at mixe og indspille på én gang, fordi det afbryder mixe processen. På den anden side står det også meget klart, hvis sangen mangler noget. Typisk vil det være kor og perkussion der bliver lagt på i mix fasen. Og det var det da også her.

Om det er blevet et vellykket album må lytterne afgøre. Men ud fra de mål vi satte os i starten, er jeg meget tilfreds. Det stritter i alle retninger, Lise stemme er sød og smilende og det hele oser af spontanitet og spilleglæde. Ang. at arbejde sammen med sin kone, kan jeg sige at det har været nemt. Lidt enkelt sagt: Lise har stået for indholdet og jeg har stået for udformningen. Lise er pædagog og tigertræner, hun ved hvad hun gerne vil fortælle, med hvilke ord og i nogen grad hvilken musikalsk stilart. Jeg har dybeste respekt for hendes faglighed, smag og stilfornemmelse. Jeg har så på den anden side haft rimelige frie hænder til at indspille og producerer det som jeg fandt bedst, indenfor de udstukne rammer. Jeg har i behandlet Lise som var hun en kunde, der havde brug for min professionelle opbakning og vejledning. Vi har faktisk kunne lægge mand og kone fra os når vi gik i arbejdstøjet.

Det har også været godt for ægteskabet og følelsen af at vi arbejder for den samme sag, men uden at træde hinanden over tæerne eller have grund til at blive jaloux, fordi den enes forretning går bedre end den anden. Vi har to forskellige fag, som mødes på midten og sød musik opstår. Nogen får en efternøler, andre en hund – vi fik en plade.