Sitcom Valley – Kapitel 3 - Hvem har drukket vinen?
Kort resume: I starten af 2013 opdagede jeg at Johnson (ikke hans rigtige navn), en berømt producer, tekniker og mixer var afgået ved døden tilbage i januar 2010. Han havde lavet plader med bl.a. George Harrison, The Rolling Stones, Tom Petty bare for at nævne nogle få. Jeg var hans assistent under indspilning af bandet Sitcom Valley (ikke det rigtige bandnavn). Jeg har valgt at anonymiserer studiet, band og personer af respekt for den afdødes efterladte.
Studiets ejer havde få måneder inde Sitcom Valley kom i studiet, haft fødselsdag og derfor fået utallige flasker vin som lå ude i skabet nede mod toilettet. Her må jeg nævne at Johnson var tørlagt alkoholiker. Situationen med massemordet i USA og det at han var så langt væk fra sine venner og familie har måske gjort det svært for ham at klare presset. Han havde i hvert fald fundet ud af at der var vin, masser af vin i skabet ude ved toiletterne. Da han var rejst, opdagede vi at der manglede store mænger af fødselsdags vinen. Til nogen ærgrelse fra fødselaren. Pludselig dukkede der også nogle minder frem hvor han indimellem forsvandt pludseligt og jeg ser ham komme gående fra netop den ende af studiet hvor skabet var. Men da toilettet jo også lå den vej, var det ikke noget jeg skænkede mange tanker. Sitcom Valley døbte ham herefter Johnson’s Rødvin og omtalte ham også som sådan i medierne. Medierne som jo synes det var en god historie at, de havde fyret en berømt amerikansk producer.
Judge of character
Den dag Johnson blev fyret gik han rundt ude i køkkenet for at lavet sin berømte Chili Con Carne til bandet og os andre, en ret som jeg forstiller mig at han har serveret for alle sine berømte tidligere klienter. Uden job, chokeret og uforstående, gjorde han det eneste han kunne gøre. Lave maden færdig og serverende den til studiets praktikant og undertegnet. Studiet var som støvsuget for mennesker, som om en skjult understrøm havde suget alle ud. Der sad vi med en vred og skuffet mand og holdt ham med selskab i hans ensomhed. Det var den underligste middag jeg nogensinde har været med til. Jeg kunne ikke rigtig afgøre om han var fuld eller chokket var gået udover hans tale center, men snøvlede, det gjorde han i hvert fald og det var ikke den aften i mit liv jeg har følt mig mest tryg.
Oplevelsen med Sitcom Valley og Johnson lærte mig at, som producer er det min opgave at sørge for at bands og artister bliver nurset, får opmærksomhed, ros, engagement og opmuntring. Når jeg skriver det nu, lyder det næsten som logik for burhøns. Den måde jeg ser producer gerningen på (eller lederrollen om du vil), er at det er et service fag. Jeg skal få de involverede til at føle sig godt tilpas med sig selv og kreative og gribe og fastholde deres udfoldelser når de er allerbedst. Bevares, de skal da også presses og udfordres lidt. Men her kommer en andet vigtig egenskab ind billedet. Menneske kendskab. Altså viden om hvordan jeg skal presse dem, uden at de føler at noget er trukket ned over hovedet på dem, ikke føler sig manipuleret og så de også oplever at jeg har forstået deres musik. Når alt det er på plads, kan jeg som producer komme med kreative indspark. Jeg oplevede ikke at Johnson gjorde sig umage nok i sit judge of character og hvad det var for et band han havde med at gøre. Hvordan den interne dynamik i bandet var og forståelsen af at han skulle være tilstede for dem. På den anden side er Sitcom Valley måske også et de mest forfængelige og opmærksomheds krævende bands vi har i landet. Det var helt igennem bare et dårligt match af band og producer. Det er noget der sker fra tid til anden og jeg har selv oplevede dårlige match, med korte ansættelser til følge.
fredag den 11. oktober 2013