Året er 2011 og der gået et halvt år siden jeg indspillede ”prog” føljten (se Grimme mennesker få også børn) og gennemlevede kontroltab som en positiv erfaring. En del tanker i den forbindelse passeret igennem min hjerne om det jeg oplevede. Det havde efterladt mig mere end nysgerrig. Det er efterhånden gået op for mig, at jeg må indspille noget mere med nogle alternative instrumenter, uden på forhånd at føle mig sikker på udfaldet. Sammensætningen af instrumenter der ikke er forventelig og derfor normalt ikke er at finde i rytmisk musik. Jeg må dyrke kontroltabet, for det kommer der noget virkeligt spændende ud af. Jeg skal til indspille en ny single med to sange på. Spørgsmålet er hvad der er den mest umulige besætning jeg kan komme på.

Min kollega Anders H. Mortensen har lige indspillet sin debut plade under synonymet The Lake. På de indspilning har han brugt et instrument som han selv spiller, men ikke har spillet på til rytmisk musik siden efterskolens funk band. Anders hemmelighed er at han spiller Kornet. Et blæser instrument der minder lidt om en trompet, bare med en mørkere tone. Udfoldelserne på hans EP Shield of Glass er blevet rigtig vellykket og jeg vil også prøve.

Men jeg skal også bruge et andet lidt mærkeligt instrument. Ja mærkeligt er det jo egentligt ikke, det er bare ikke så tit det bliver brugt i pop sammenhænge. Én af sangene til singlen er en vals i sådan helt gammeldags forstand, ala wiener- og engelskvals... Eller en lidt mere dansk tradition – sømandsvals. Det fik mig til at tænke på at bruge en trækharmonika.

Den anden sang der skulle på singlen, havde lidt bossanova reference og derfor vidste jeg at jeg skulle bruge Michael Aabye. Michael er en gammel ven og derudover er han en respekterede kapacitet inden for brasiliansk musik og alle dens sub genre. Samba og bossanova i særdeleshed.

På harmonika får jeg fat i Gunni Torp, som slår sine folder i den mere Balkan inspirerede musik.

Bossa/samba trommeslager sammen med harmonika og Cornet er ikke en kombination jeg kunne erindre jeg havde hørt før, så jeg satte et kryds til mærk-o-lo-meteret. Det skulle dog vise sig ikke at være så langt ude, som de så ud på papiret.

Siden jeg lavede Bagagekontrol LP’en har jeg bevidst arbejde med at have et billede at arbejde ud fra. Ikke nødvendigvis for hver enkelt sang, som jeg vil beskrive i blog indlægget i løbet af 2013. Mere et overordnet billede. Egentligt var det et fragment af et interview jeg har hørt med Søren Rasted. Søren fortæller i interviewet at han nogle gange bruger et visuelt billede på hvad det er for noget musik der skal indspilles. Det kunne være et maleri eller et foto. En metode jeg brugte til Bagagekontrol albummet. Det var ikke et statisk billede. I forløbet med Bagagekontrol skiftede jeg billede 3 gange, efterhånden som projektet udviklede sig og sangene blev skrevet. Det tredje billede blev også det endelige cover. Dengang hjalp det mig til at have et fokuspunkt og en ramme for albummet.

Jeg har også en ramme og et fokus punkt til denne indspilning. Et helt bestemt cover jeg vil have lavet. Jeg skal have en kunstmaler til at male mig… Eller rettere kaste maling på mig. Jeg holder et par møder med Grazyna Gotz som er frisk på ideen lige med det samme. Jeg tænker ved mig selv: hvorfor fanden gør jeg det her? Jeg hanker op i mig selv og holder fast ideen, med en tro på at det nok skal blive godt – ikke at jeg kan forstille mig det på forhånd. Vi aftaler en dato og et tidspunkt.

På den aftalte dag mødes de involverede parter. Fotograf Henrik Freek Christensen som også skød Bagagekontrol coveret. Anders H. Mortensen som tager sig af video kameraerne. Og selvfølgelig Grazyna. Det var en ret speciel oplevelse, hvis jeg ser bort fra at malingen var kold . Ingen havde tænkt på at det skulle varmes op, så da den første maling ramte min krop var det noget af et chok. Da chokket havde lagt sig og koncentrationen begyndte at indfinde sig, udviklede det sig til en meget fascinerende oplevelse.

- fortsættes i... Kapitel 2