Vi havde lavet nogle virkelige vitaminholdige grundbånd, med masser af kant, nerve og spilleglæde. Det arbejde Jens og jeg havde lavet i demofasen havde vist sig at være virkelig solidt. Så det var ingen sag at komme i gang med vokalerne og lave de dubs der nu skulle til.

Lige et par ord om brugen af akustisk guitar. Som den trofaste læser måske husker i historien om Angu, brugte jeg meget energi på at undgå brugen af lige det instrument. Det var også et bevidst valg at vi ikke brugte akustisk guitar i grundbånds indspilningen. Derved stod det i dub situationen, meget klart hvilke sange der ville have glæde af en akustisk guitar. Den akustiske guitar ville formentlig ligeledes have ændre på bandets dynamik og musikerne ville have valgt at spille anderledes, med uoverskuelige konsekvenser til følge.

Da alle indspilningerne var klaret, startede vi på mix. Jeg havde en forestilling om at det kunne vi nok klare rimelig hurtigt. Det var bare at lave lidt god lyd og klange instrumenterne, også var den ged ellers barberet. Aftalen var at Jens blev derhjemme og jeg skulle så mixe alene på livet løs. Så skulle vi så sammen lave en opsamling dag, hvor vi rettede mixene til.

Jeg lavede de første mix til Jens' nogenlunde tilfredshed. Da jeg havde mixet Livet er en labyrint og rimeligt veltilfreds sendte den til Jens, kom der en tilbagemelding.

“Kamp om pladserne, alle til fadet, der er serveret og det er synd, kræver mere luft.”

Hm, okay, så prøver jeg noget andet. Den mail korrespondance fortsatte og jeg var lidt i vildrede over hvad han mente. Det var først da han spurgte om vi ikke kunne prøve at gribe mixet an, som om vi på ny skulle opfinde den dybe tallerken, altså lave en slags remix, at det gik op for mig hvad han mente. Han forslog f.eks. på "Det hele ligner en film", at vi fjernede trommerne i omkvædet. På den måde opstod der nogle nye musikalske udfordringer, der således i stor udstrækning var op til mig, at komme op med hvad der skulle gøres for at sangen kom til at fungerer. Men det var nu ikke så svært og det kom rimeligt meget af sig selv, hvad der skulle spilles.

Vi kan altid gøre det kedeligt

Da vi lavede grundbånd var det vigtigt at musikerne spillede det de havde lyst til, for at skabe noget vitalt og interessant. Mens det stod på joke'ede vi med at "Så kan vi (Jens og mig) altid gøre det kedeligt bagefter". I flere passager måtte vi ofre nogle af Anders super fede og interessante guitarer for at få det til at passe ind i det musikalske selvbillede som Jens har. Da jeg har som mål at skabe den plade som kunden, altså Jens, ønsker er det min klare opfattelse at produktet blev bedre af det. Jens overraskede mig ved at fortsætte med at være i proces, selv efter at jeg var holdt op med det. Det tog et par mails frem og tilbage at få kickstartet min proces igen. I nogle grad fordi Jens er en tilstand, ligesom hans musik og han ikke benytter sig af gængse musiker termer. Så jeg brugte lidt tid på at forstå og oversætte. Jeg ser det som er en vigtig opgave, som producer, at have et ønske om at forstå kunden og ikke bare afskrive ham som besværlig. For det Jens søgte at formidle gjorde bare rejsen endnu mere interessant end den sådan set allerede havde været. Jens vil gerne forfører sin lytter og det håber jeg at vi har formået.

Target Records som Jens indgik aftale med om at udgivet albummet, syntes til min store forundring og morskab at albummet lød psykedelisk. En af mine venner gjorde mig opmærksom på at det ord jo betyder bevidsthedsudvidende, så er det jo ikke så ringe endda. Det bekræfter mig i at vi ikke kan styre hvordan andre mennesker opfatter det vi går og laver. Vi kan kun bestræbe os.

Jens K - Sekunder overalt udkommer mandag den 26/8 2013 - Kan lyttes her