Lysår – Kapitel 3 – Karakterfyldt sange
Thomas var med på at afsøge mulighederne for at optimere sangens udtryk. ”Thomas kan du ikke spille et klaver hele vejen igennem sangen?”. ”Er jeg nu god nok til det?” spurgte Thomas lidt bekymret. ”Du er præcis så god man skal være!”. ”Men klaveret stemmer jo ikke” indvendte Thomas. ”Det er heller ikke meningen. Jeg forstiller mig hende sidde og kigge tomt ud i luften og i sin ensomhed slå et par akkorder an på det ny indflyttet klaver”. Det billede kunne Thomas godt følge.
Normal close-mic’er jeg den kilde jeg optager, fordi at give instrumentet præsens og nærværd… men ikke denne gang. Jeg ville gerne male billedet af lejligheden, de bare vægge og knirkende gulve. Så jeg stillede mikrofonerne cirka 1,5 meter fra klaveret for at opnår en distant og ambient karakter. Jeg synes heller ikke en el-bas rigtigt var på sin plads her. Jeg var egentligt klar til at undlade at bruge bas overhoved, men det ville Thomas ikke høre tale om. Så hvis der skulle bas på, måtte det være en kontrabas. Så som albummets sidste indspilning, fik vi Mikkel Tiedt til at spille kontrabas.
Det var med en vis nervøsitet jeg mixede nummeret, for hvis Thomas skulle købe min ide om den tomme lejlighed, måtte jeg lægge mig i selen. Det gjorde han faktisk, i første hug! Jeg må sige at jeg efterhånden er kommet overens med stakkels Donna Ø.
Jeg vil gerne dele en metode med læseren, som jeg er begyndt at dyrke en del og som jeg finder meget inspirerende. Det er vel egentligt en videreudvikling af visualiserings metoden, en metode jeg beskrev i Mads Westfall - Middelmanden. Men bare hvor der bliver lagt et lag af bevidste billeder, følelser og person beskrivelser ind i instrumentet eller musikken i løbet af sangen.
På sangen om Det Glade Band På Landevejen havde vi lavet et godt tight rock backingtrack, med et call/respons hook mellem el-guitar i den venstre højtaler og akustiske guitarer i den højre og de akustiske tilmed dubbet i stil med Eletric Light Orcestra (Jeff Lynn galore i en larger than life stil). Thomas synger om et bodegaband der spiller landet tyndt, men med tyndslidte never til følge. Vi var begge enige om at der manglede nogle tangenter på nummeret. Men om det skulle være orgel, synth eller klaver skulle vi jo finde ud af. Intet i backing tracket indikerede i øvrigt bodega stemning og det var måske det der generede mig. Jeg følte det var blevet for strømlignet og for tight. Så jeg fik den tanke at det kunne være interessant at, sådan lidt umotiveret, få et klaver til at spille en god gang værtshus boogie. I min billedverden er der er stærk sammenhæng mellem boogie klaver på den ene side og øl, højtråbende madammer og bøvsene mænd på den anden. Jeg synes egentlig også det er som at putte en rund kugle igennem en firkant. Så beroliger det mig også at det fjerner noget af det konforme, at der er noget der stritter.
fortsættes i... Kapitel 4
torsdag den 12. september 2013