Da vi så året efter for alvor gik i gang med at indspille grundbånd til albummet, lagde vi bare rigtige trommer oven på, den demo vi have startet på året før. I løbet af det næste år dubber vi nogle nye guitarer på, lidt skramlet klaver og andre gode ting. Men på et tidspunkt i løbet af forsommeren 2013, da vi var godt i gang med at lave vokaler til albummets andre sange, kunne jeg ikke udsætte diskussionen mere. Jeg luftede mine føromtalte bekymringer og holdninger for Thomas, som var villig til selv at give sangen et ærligt og helhjertet forsøg. Hvis jeg så på den anden side også ville være med til at lade en kvinde prøve at synge den. Det kunne jeg jo dårligt sige nej til.

Og Thomas lagde en god vokal på tracket, men det ændrede ikke på Thomas følelser for den kvindelige vokal. Jeg var meget ærgerlig, men måtte nu arbejde på en holdningsændring. Nemlig det faktum at, det jo var Thomas album og som sådan skal han jo have hvad han ønsker og jeg er hans værktøj til at komme frem til det mål. Jeg havde som Thomas personlige Jesper Fårekylling slået et slag for kunsten og jeg kunne ikke gøre mere. Jeg vil være ærlig og fortælle at jeg måtte slå mange knuder på mig selv, for ikke at løbe over med frustration.

Casting, casting, casting

Thomas havde fået sin faste kor sanger og pianist i Lysår-bandet til at komme og synge den. Maj-Brit er en meget dygtig sanger som har virkelig godt styr på sit værktøj. Hun er meget glad for bl.a. amerikansk R&B og det lod sig skinne igennem på hendes vokale udfoldelser. Det er bare således at min opfattelse (og i nogen grad også Thomas’ egen) at Thomas sangskat er udpræget nordisk i sit udtryk, hvor vokal-akrobatik i amerikansk R&B stilart, ikke nødvendigvis passer ind.

Her er et klassisk eksempel på en uhensigtsmæssig casting. For at få sangen i kassen på en måde som jeg syntes var det rigtige, måtte jeg gå ind og ændre radikalt på Maj-Brits måde at bruge sin stemmen på. Kort sagt fjerne alle hendes fraseringer og dem der fik lov til at komme med, blev forenklet dramatisk. Jeg vidste godt at det nok ikke var så rart for Maj-Brit på den måde at komme en tur i vaskemaskinen, men hun tog det pænt. På trods af at jeg syntes vi begik kunstnerisk forræderi, må jeg sige at Maj-Brit for sin del lagde en virkelig god vokal. Thomas var også svært begejstret. En uge senere kom hun igen, da hun skulle lægge kor på nogle af de andre sange på albummet. Der fik vi en snak og hun afslørede ikke overraskende, at hun ikke var brød sig særligt meget om sin præstation. Jeg fortalte hende vi var meget tilfredse, men at jeg godt kunne forstå hendes frustration.

Men trængslerne for Donna Ø var endnu ikke forbi. Den næstesidste indspilnings dag, lyttede vi alle albummets sange igennem, for at se om der lige manglede en sidste detalje. Vi lyttede til Donna Ø og jeg vred mig i stolen... ”Thomas hvad er det den her sang skal? Der sidder en nedbrudt kvinde i Østerbro lejlighed, men det lyder som en honningkage fabrik. Det skal vel lyde ensomt og forladt?” Jeg kan ikke huske hvad Thomas svarede. Derefter mutede jeg alt der lød af vellyd, hvilket efterlod Maj-Brits vokal, trommerne, klaver tema og en Melodika. Alle guitarer (og der var mange), Fender Rhodes samt en Harmonika lignede instrument blev slagtet.

- fortsættes i... Kapitel 3